Find vej: Forside » Artikler » Sæsonpremiere for Pawn Stars på HISTORY®

Sæsonpremiere for Pawn Stars på HISTORY®

Lagt på asias.dk den 03-02-2015 af webmaster

Sjældne samlerobjekter, sjove og inspirerende historier - og masser af prutten om priserne. Der er noget at glæde sig til, når de garvede gutter fra successerien Pawn Stars slår dørene op til 24 helt nye afsnit på HISTORY® fra mandag d. 9. februar. Sjældne samlerobjekter, sjove og inspirerende historier - og masser af prutten om priserne. Der er noget at glæde sig til, når de garvede gutter fra successerien Pawn Stars slår dørene op til 24 helt nye afsnit på HISTORY® fra mandag d. 9. februar.

Hver uge følger millioner af seere over hele verden med i Pawn Stars, som er den mest sete serie på HISTORY nogensinde. Siden premieren i 2009 har de farverige pantelånere fra den berømte Gold & Silver Pawn Shop i Las Vegas købt, solgt og taget pant i tusindvis af varer.

Serien følger tre generationer af familien Harrison - bedstefar Richard, hans søn Rick og barnebarnet Corey - som driver butikken sammen med Coreys barndomsven 'Chumlee'.

I denne sæson finder en masse nye, spændende og historiske effekter deres vej ind i butikken - fra smykker, legetøj og bøger til filmrekvisitter, våben og biler. Det erfarne team bruger deres viden og falkeblik til at bestemme varernes ægthed og værdi, men de er også nysgerrige efter at blive klogere på tingenes oprindelse - og dét kommer der som regel en god historie ud af.

Blandt de mange usædvanlige samlerobjekter er en jakke, som tidligere har tilhørt sangeren Neil Diamond, nogle dyser fra luksuslineren Queen Mary, The Who-bassisten John Entwistles guitar og en original valgplakat for Abraham Lincoln fra den amerikanske borgerkrig i 1864.

En kunde kommer også ind med noget, som relaterer sig til nordisk historie, nemlig en samling af smykker og sværd fra vikingetiden for over 1.000 år siden. Rick er inkarneret vikingefan, så han får straks julelys i øjnene. Men er genstandene virkelig ægte Han tilkalder sin gode ven Laird, som har samlet på vikingefund i næsten 20 år - og kunden får sig en stor overraskelse!

Sæson 13 af Pawn Stars har premiere på HISTORY mandag d. 9. februar kl. 21.00.

FAKTA OM PAWN STARS

- The Gold & Silver Pawn Shop åbnede i udkanten af Las Vegas i 1989.

- Antallet af kunder i butikken er steget fra cirka 70 til næsten 1.000 om dagen.

- Seriens popularitet har gjort det nødvendigt at ansætte 30 ekstra medarbejdere.

- Butikken holder åbent døgnet rundt og har over 15.000 varer på hylderne.

- Det anslås, at der findes flere end 12.000 pantelånerbutikker i USA.