Find vej: Forside » Artikler » Unge iværksættere skaber brand i smykkebranchen

Unge iværksættere skaber brand i smykkebranchen

Lagt på asias.dk den 07-12-2012 af webmaster

Selvom iværksætterne Sebastian Krausing (21) og Morten Zachariasen (20) hver især har travlt med deres respektive virksomheder, så har de gjort plads i deres kalendere for at kunne mødes om at opstarte det fashionable smykkebrand KrauZach.

I et lille hus på Strandvejen nord for København sidder to drenge på henholdsvis 20 og 21 år og udlever deres fælles drøm. Deres hoveder er fulde af idéer men deres skoletasker er fyldte med bøger og det hæmmer processen en smule. De drømmer nemlig begge om at leve livet som fuldtidsiværksættere. Sebastian Krausing på 21 år læser Medieproduktion og ledelse, og driver på sidelinjen online bilmagasinet Bilsektionen.dk. På den anden side af skrivebordet sidder Morten Zachariasen som læser til Markedsføringsøkonom og driver nattelivssitet -og Appen Barsektionen.

Det er ikke helt tilfældigt at de to entreprenører har navngivet deres respektive internetfirmaer så påfaldende ens. De har nemlig gået i klasse sammen på Handelsskolen i Lyngby og sparret sammen på forretningssiden i snart to år.

Vi har i lang tid gjort brug af hinandens evner og efterhånden også skabt et fælles netværk, der har gjort det muligt at spare en masse tid og penge når vi starter nye projekter forklarer Morten Zachariasen, 20.

Fra marketing til smykker i eget design og brand.
Selvom man ikke skulle regne med det, så kan de to unge mænd andet end at besvare mails og tage telefoner. Alle modeller af de populære armbånd er designet in-house og der vil løbende komme nyt til i produktporteføljen. Selvom de to unge forretningsmænd hidtil primært har befundet sig på B2B markedet, så har det hele tiden ligget i luften at et kommende forretningsprojekt skulle finde sted i detailledet.

Jeg har arbejdet med online markedsføring i et par år, og må bare indrømme at jeg hele tiden godt har kunne tænke mig at handle med fysiske varer. Det giver også bedre muligheder for at differentiere sig, især i smykkebranchen fastslår Sebastian Krausing, 21.

Det meget radikale brancheskift betyder ikke noget for de to iværksættere, som nu glæder sig over at skulle arbejde mere kreativt end de hidtil har været vant til.

Ved lancering af online shoppen gives 50 % rabat på alle produkter, mens der fremadrettet vil blive doneret 5 % af overskuddet til Kræftens Bekæmpelse!